Sølvbryllup

I østen stiger solen op, den spreder guld på sky, går over hav og bjergetop, går over land og by.

Den kommer fra den fagre kyst, hvor paradiset lå, den bringer lys og liv og lyst til store og til små.

Og med Guds sol udgår fra øst en himmelsk glans på jord, et glimt fra paradisets kyst, hvor livets abild gror.

Du soles sol fra Bethlehem! Hav tak og lov og pris for hvert et glimt fra lysets hjem og fra dit paradis.

Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være, da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære; ja, det er gammen at rejse sammen, at rejse sammen, når fjederhammen er kærlighed, er kærlighed.

Hvert ægtepar, som med kærlighed i Jesu navn holder bryllupsgilde, skønt alt i verden går op og ned, skal finde tidlig og finde silde; det er dog gammen, at sidde sammen at sidde sammen, hvor arne-flammen er kærlighed, er kærlighed!

Så tidligt på dagen herude vi står, mon døren bli'r åbnet en kende. På sølv-bryllupsdagen, som fejres i år, jeres gæstfrihed er uden ende. Vi er troppet op, både store og små, nu dynen til side – af senge I må. Så Klaus og Anita luk nu vinduet op, for I må for folket jer vise!

Hør Klaus og Anita luk så vinduet op, og hør på vor sølv-bryllupsvise. Vi er gratulanter – en net lille flok, mødt op for Jer begge at prise. For I har holdt sammen et: kvart‑hundred' år, ja timerne rinder og årene går. TIL LYKKE, TIL LYKKE, luk vinduet i nu kommer vi ind og får kaffe!